Smartlog v3 » Ole Ersgaard » Gotham City - fortællinger fra New York
Opret egen blog | Næste blog »

Gotham City - fortællinger fra New York

24. Feb 2011 23:15, 4180

New York – New York

Verdens reelle hovedstad. Det underbygger forfatteren i bogen Gotham City – fortællinger fra New York. Den indeholder fortællinger om bl.a. byens udvikling, inddeling, dens åndehuller i dag, udvalgte gader og bygninger og m.m.
 

Tempo og effektivitet præger New York. Der skal tjenes penge, penge og atter penge hver dag. Det giver status. Og grænsen for den ultimative succes er hårfin til modstykket. Nogle af verdens rigeste mennesker bor således i New Yorks Upper East Side og blot 2 km herfra findes deres modstykke i en nærmest ubeskrivelig fattigdom.  
 

Byens kultur kan være hård kost for mange. Forfatteren peger således på, at det ikke mindst vil gøre sig gældende for ”en selvsmagende socialt forarget Mette Frederiksen”. Der er nemlig ikke et ”sikkerhedsnet” - som det kendes fra Danmark. Man skal kunne klare sig selv.
Integration er derfor ikke noget problem i New York. Man kommer således ikke med forventning om at blive forsørget af Staten, men for at arbejde. 
Der peges bl.a. på en muslim, der i sit lille udsalg sælger både svinekød og alkohol uagtet dette ikke er foreneligt med forskriften i Koranen.
Men det er markedet, der bestemmer – hvad der skal sælges! Religion m.v. underordnes derfor dette. 
 

Der er meget godt at hente i bogen. Det gælder både for den person, der skal besøge byen femte gang som for den person, der besøger The Greatest City in the World – New York - første gang.
 

Ole K. Ersgaard er virksomhedskonsulent og bl.a. uddannet erhvervsøkonom MDM og PD samt i NLP og coaching.

 

 

Relaterede