Smartlog v3 » Ole Ersgaard » DE BARNAGTIGE.
Opret egen blog | Næste blog »

DE BARNAGTIGE.

3. Dec 2009 20:16, 4180

De barnagtige.

24. nov 2009 20:31, 4180

 

De barnagtige
Ole K. Ersgaard anmelder bogen ”De barnagtige”:

Når en person præsterer noget, der er superb – unikt – i eliteklasse etc. kalder englænderne vedkommende –  

”He or she is one in a Million”.

Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker, fortjener denne betegnelse for sin præstation med bogen – ”De barnagtige”.

Bogens meget komplekse emneområde håndteres fagligt, sprogligt og pædagogisk på en elegant, overbevisende og meget perspektivrig måde.  Det gennemgående er de barnagtige medborgere, der er karakteriseret ved det lette, det simple og det hurtige og de konsekvenser det har på samfundet - fællesskabet - bredt taget.
Selv om sætningen går igen i bogen, som den røde pil, er bogens kvalitet det modsatte.

Johannes Andersen hudfletter fx bilister, der udviser et barnagtigt perspektiv og agerer i overensstemmelse hermed i trafikken. Når bogen er læst og forstået vil fremtidige situationer med disse bilister fremkalde mange smil og latter i trafikken. Bilister (med et barnagtigt perspektiv) har nemlig kun sit kig gennem forruden som referenceperspektiv. Og deres ageren er følgelig i overensstemmelse hermed.

Johannes Andersen dokumenterer samfundets gradvise reducering af sammenhængskraften p.g.a. den om sig gribende lette, simple og hurtige kommunikation, der i foruroligende grad præger det danske samfund mere og mere. Og er det – det vi ønsker? Køb mere og mere uanset om der reelt er brug for det?

”De barnagtige” bør være pligtlæsning for ALLE politikere, undervisere i samfundsfag, i arbejdsgiverkredse, i fagforbundene og andre med interesse for samfundets udvikling. Og dette uanset om man er tilhænger af Venstre, Dansk Folkeparti, de Konservative eller det Radikale Venstre, Socialdemokratiet, SF eller hører til hos Enhedslisten m.v.

Bogen fortjener, at få en fremtrædende plads under juletræet. Og med håb om at læseren vil få et andet perspektiv på den igangværende forbrugerisme og de samfundsmæssige konsekvenser heraf.

En bog, der bør læses og reflekteres over.
 

Ole K. Ersgaard er virksomhedskonsulent og bl.a. uddannet erhvervsøkonom MDM, PD samt i NLP og coaching.

 

Skriv en kommentar

Navn

E-mail

Website

Relaterede